Så slap dog af, det var jo bare for sjov!

Jeg er tilbage på bloggen! Juhu! Og starter hårdt ud efter pausen (som skyldtes en arbejdsplads hvor ”vi har ytringsfrihed, men...”) med en historie, jeg hørte sidste år i toget. Der er en pointe med den, så stick with me.

En gruppe unge damer skulle på Skanderborg-festival, og sludrede løs på vejen dertil, så hele togvognen kunne overhøre, hvordan de gav hinanden tips og advarsler. Særligt det sidste: det nye fede blandt ungdommen nu til dags er åbenbart, at når man er stærkt beruset på en festival, og de unge mænd spiller øl-bowling, og der går en kvinde forbi, de synes ser pæn ud, må en af dem råbe ”tiger-mis!”, og derefter løbe efter hende, og vælte hende omkuld lige der midt i det hele, hvad enten hun synes det er sjovt eller ej. Så bare lige så I ved det, piger, hvis I ser nogen, der spiller øl-bowling, så gå langt udenom!

Lad mig indlede med at sige, at jeg finder det lidt trist, at hendes take-away fra hele situationen er at ændre sin egen adfærd. Tante Anne vil gerne sige: sig til dine venner, at det ikke er fedt; hvis du ser nogen gør det, så sig at det ikke er fedt; gør hvad du kan for at gøre det klart, at det er intet mindre end uacceptabelt. Det er dem, der skal lave deres opførsel om, ikke dig.

Nå, men det kan jo være, Tante Anne ikke lever i den virkelige verden. Man har antydet over for mig, at hvis du bliver overfaldet af random fuld fremmed mand på en festival, og siger, fand'me nej, og ringer til politiet, siger folk sikkert bare, så slap dog af, det var jo bare for sjov! Og det er der måske noget om; politiet ved jeg ikke, men hendes venner, og overfaldsmandens venner og andre, der lige stod i nærheden, skal nok fortælle hende, at hun skal slappe af. Han mente jo ikke noget med det.

Om hermed kommer vi til pointen: det er lidt for tit, at krænkende og ubehagelige ting bliver bortforklaret med ”så slap dog af, det var jo for sjov”. Jovist, du mente det sikkert for sjov, men hvor sjovt er det egentlig, hvis andre ikke synes, det er sjovt?

Lad mig starte med dette: at sige at noget var for sjov, er i sig selv et virkelig dårligt argument. Kom med lidt mere substans i dit forsvar for den joke, der altså blev dårligt modtaget – hvorfor var det sjovt? Hvis du ikke har noget bedre end ”det var jo for sjov”, så lad mig opfordre til, at du lige overvejer en ekstra gang, hvad det egentlig var du sagde, og hvad det indebærer.

Du kommer med en megasjov joke om, at kvinder ikke kan finde ud af at skifte bildæk. Folk bliver fornærmede og siger, at det der er generaliserende, og ikke specielt sjovt, og i øvrigt ikke passer. Slap af, det var jo for sjov, ikke?

Du ser et plat og let forstyrrende billede ude på det store internet, og joker med selskabet om, at du føler dig mentalt voldtaget. Nogen protesterer, og siger, at det der jo ikke er skidefedt. Årh, lad være, det var jo for sjov, hvad er problemet!

Du og dine venner har fundet på et herresjovt udtryk, ”pige, m/k”, som kun bruges om mænd. En anden pointerer, at dét jo kun er sjovt, hvis du tager som implicit udgangspunkt, at det er negativt at være kvinde, og det derfor skulle være en fornærmelse at bruge mod mænd. Jamen, hvad? Vorherre bevares, det var jo for sjov, helt ærligt.

Du møder en kvinde til en fest, I danser og sludrer, du niver hende bagi, og bliver ved, trods gentagne beskeder om at holde nallerne for dig selv. Til sidst råber hun af dig så hele selskabet kan høre det, og nu synes du helt ærligt, at hun skal tage at slappe af, det var jo for søren da bare for sjov, kan hun ikke se det?!

Hvis du overhovedet har brug for at forklare, at det var for sjov og hvorfor, var det helt tydeligt ikke åbenlyst sjovt for de andre. Om igen.

Og hvorfor så det?

Som udgangspunkt: hvis folk bliver sure over noget, er der sikkert en grund til det. Den kan være mere eller mindre alvorlig; måske er den en dårlig dag, eller du kan prikke til fordomme, ubehagelige minder, eller deciderede traumer. Du ved ikke, hvad andre har været udsat for, så at joke om at voldtægt er helt utroligt sjovt, kan hurtigt blive rigtigt kikset, især hvis nogen i selskabet er voldtægtsofre. Hvis du får at vide, at en voldtægtsjoke er usmagelig, er det nok, fordi den er det. (Og hvis du ikke af dig selv kan forstå, hvorfor et voldtægtsoffer ikke måtte ønske at høre på, hvorfor voldtægt er sjovt, så har vi to ikke mere at snakke om.)

På studietur i Rom i tidernes morgen i 2g var vi på guidet tour i Colosseum, og guiden fortalte med stor moro om de ting, romerne gjorde ved slaver, der skulle for løverne, eller skulle udsættes for ting af løverne. Hint: det var ikke at blive spist. Og det var jo sjovt, fordi løver! Hahaha!

Jeg får det stadig dårligt ved at tænke på det.

Da jeg for nyligt kritiserede denne metode at fange folks opmærksomhed på, fik jeg at vide, at selvfølgelig er voldtægt ikke sjovt, men (wait for it) det var jo løver, og det er over 2000 år siden. Det sker jo ikke mere, vel.

Nå, så bare fordi det er længe siden, er det sjovt. Ville du sige det samme til et voldtægtsoffer, uanset hvor længe siden det er?

Det må som udgangspunkt være den ”sjove” persons ansvar ikke at fornærme de andre, og passe på. Det med racistiske, sexistiske, osv., jokes kan faktisk påvirke hvordan du ser og opfører dig overfor de pågældende grupper, så det er ikke kun folks følelser, det handler om (selvom de er vigtige nok), det handler også om det virkelige liv. Og det kan altså ikke være den, der bliver trådt på, der skal tage ansvar for ikke at blive sur eller fornærmet. Selvfølgelig kan man joke, men jeg vil gerne opfordre til, at man tænker over, hvem og hvad det egentlig er, man griner af.

Lad mig indskyde: jo, der findes mennesker, som tilsyneladende bruger deres liv på at lede efter noget at være fornærmede over. Det er der sikkert også en grund til, og hvis du ikke i øvrigt griner af voldtægt, racisme eller mord på homoseksuelle, og virkelig oprigtigt ikke kan forstå, hvad der var problemet, så skal jeg ikke afvise, at nogen havde en dårlig dag. Lad dem om det, og lad være at bede dem om at slappe af over noget, der jo bare var for sjov, lissom.

Tommelfingerregel: Hvis din første reaktion er "så slap dog af, det var bare for sjov", vil jeg gerne opfordre til, at du lige tænker over det en gang mere. Det er en undskyldning, som er blevet brugt én gang for meget til automatisk at være valid, og er formentlig et tegn på, at det, du sagde, absolut ikke er ok.